Beskrivelser af studieretninger på JohannesGymnasiet 2012
Betegnelse på www.optagelse.dk: Matematik, fysik og kemi
Fag der indgår i studieretningen: Matematik A, fysik/kemi A og fysik/kemi B
Du er; interesseret i science og teknologi og kan lide at arbejde eksperimentelt. Du vil gerne have mulighed for ekstra tilbud.
Vi tilbyder; emner som nanoscience, bioteknologi, energiforskning og medicinalkemi. Der er mange aktiviteter ud-af-huset, da vi lægger vægt på, at naturvidenskab skal opleves i praksis. Ekstratilbud til særligt interesserede har f.eks. været: Biotek Camps, Fusionsforskning på Jet Lab i England, konkurrencer og internationale olympiader i fysik og kemi. Studierejsen kan gå mange steder hen: vi har fx været i Firenze, Barcelona og Island.
Fremtidsudsigter: Du opnår adgang til alle uddannelser i naturvidenskab på universiteterne, CBS og DTU samt sundhedsuddannelser som fx medicin.
Den internationale linje
Betegnelse på www.optagelse.dk: Samfundsfag, Engelsk, Matematik
Fag der indgår i studieretningen: Samfundsfag A, Engelsk A, Matematik B
Du er; interesseret i politik, økonomi og internationale forhold. Måske drømmer du om en karriere i udlandet. Du vil gerne udfordres på dine holdninger og er ikke bange for andre kulturer.
Vi tilbyder; blandt andet undervisning i dansk politik og økonomi og du får sat det i et internationalt perspektiv.Fagene supplerer hinanden, og samlet set bliver du kvalificeret til at undersøge og forstå de samfundsmæssige kræfter, der har betydning for dig og andre danskeres liv. Vi regner med at kunne tilbyde en studierejse til Indien, hvor du vil opleve et lands samfund og kultur, som er meget forskellig fra den danske.
Fremtidsudsigter: Du opnår adgang til langt de fleste videregående uddannelser på universiteter og CBS, hvor især områder som kommunikation/journalistik, statskundskab og økonomi er oplagte studiemuligheder.
Se alle linjens fag fordelt over de 3 år
Samfunds- og sundhedslinjen
Betegnelse på www.optagelse.dk: Samfundsfag og Idræt
Fag der indgår i studieretningen: Samfundsfag A, Matematik B, Biologi B, Idræt B
Du er; interesseret i politik og internationale forhold. Måske drømmer du om at gøre karriere i udlandet. Du vil have matematik på B-niveau, men ønsker også mulighed for at have engelsk på A-niveau.
Vi tilbyder: I et samspil mellem idræt, samfundsfag og biologi vil du dels kunne arbejde med internationale forhold, dels kunne arbejde med emner som livsstilssygdomme, sundhedspolitik og doping. Der er mulighed for en studierejse til fx en high school på den amerikanske østkyst, hvor du kan knytte kontakter til amerikanske unge.
Fremtidsudsigter: Du opnår adgang til langt de fleste videregående uddannelser på universiteterne og CBS, hvor især områder som handel, kommunikation, statskundskab og sundhedsvidenskab er oplagte studiemuligheder.
Bemærk: Elever med spansk kan ikke vælge denne retning.
Se alle linjens fag fordelt over de 3 år
Samfunds- og medielinjen
Betegnelse på www.optagelse.dk: Samfundsfag og Mediefag
Fag der indgår i studieretningen: Samfundfag A, Medie B, Matematik B
Du er; interesseret i politik, internationale forhold og medier. Måske drømmer du om en karriere i udlandet eller i medieverdenen. Du vil have matematik på B-niveau, men ønsker også muligheden for at få engelsk på A-niveau.
Vi tilbyder; at du i en stadig mere globaliseret verden kan beskæftige dig med internationale forhold, og at du i mediefag vil fokusere på journalistik og arbejde med mediernes rolle i vores hverdag og i samfundet. Der er mulighed for en studierejse til fx en high school på den amerikanske østkyst, hvor du kan studere det amerikanske samfund, og hvilken rolle medierne spiller.
Fremtidsudsigter: Du opnår adgang til langt de fleste videregående uddannelser på universiteterne og CBS, hvor især områder som kommunikation/journalistik, statskundskab og handel er oplagte studiemuligheder.
Se alle linjens fag fordelt over de 3 år
Kommunikationslinjen
Betegnelse på www.optagelse.dk: Engelsk, Mediefag, Samfundsfag
Fag der indgår i studieretningen: Engelsk A, Samfundsfag B og Mediefag B
Du er; glad for engelsk sprog og litteratur og er interesseret i samfundsforhold. Du kunne tænke dig en fremtid i medieverdenen eller indenfor humaniora. Det praktiske aspekt ved mediefag tiltaler dig.
Vi tilbyder: I engelsk og samfundsfag arbejdes der med en forståelse af verden omkring os med særlig vægt på de engelsksprogede lande. I mediefag sætter vi fokus på journalistik og dokumentargenren – og på mediernes rolle i vores hverdag og i samfundet. Studierejsen er ofte gået til New York med emner som nyhedsformidling, kulturforskelle, ungdomsvilkår og immigration på programmet. Vi samarbejder med en High School, og eleverne indkvarteres privat.
Fremtidsudsigter: Denne studieretning giver adgang til et bredt udvalg af uddannelserne på CBS og universitetet. Den retter sig især mod kommunikation/journalistik, humanistiske og sproglige studier i kombination med fx marketing.
Se alle linjens fag fordelt over de 3 år
Sproglinjen
Betegnelse på www.optagelse.dk: Sprog
Fag der indgår i studieretningen: Engelsk A, Tysk A/Fransk A, Samfundsfag B, Mediefag B eller Psykologi C
Du er; interesseret i sprog, litteratur og kultur og ønsker at forstå og engagere dig i verden omkring dig. Du ved at kendskab til fremmedsprog er en forudsætning for dette.
Vi tilbyder: Vores mål er, at du opnår en sikker beherskelse af engelsk og et højt niveau i endnu et af verdens hovedsprog. Du vil få en dybere forståelse af engelsk og amerikansk samt tysk/fransk litteratur, samfundsforhold og kultur. I samspillet mellem fagene fokuseres på vores fælles europæiske historie og nutid. Undervisningen giver indblik i og forståelse for andre landes kulturer og skikke. Studierejserne vil gå til et sprogligt relevant land hvor du kommer til at arbejde med emner som kulturforskelle og globalisering.
Fremtidsudsigter: Denne studieretning giver adgang til et bredt udvalg af uddannelserne på CBS og universitetet. Den retter sig især mod humanistiske og sproglige studier i kombination med fx marketing.
Humanistlinjen
Betegnelse på www.optagelse.dk: Engelsk, Samfundsfag, Psykologi
Fag der indgår i studieretningen: Engelsk A, Samfundsfag B, Psykologi C
Du er; interesseret i sprog, litteratur og kultur og ønsker at forstå og engagere dig i verden omkring dig. Du har særlig interesse i mennesker og deres indbyrdes relationer.
Vi tilbyder: I engelsk og samfundsfag arbejder vi med at forstå verden omkring os. I psykologi sætter vi fokus på individets udvikling og identitetsdannelse. Studierejsen er ofte gået til New York med emner som nyhedsformidling, kulturforskelle, ungdomsvilkår og immigration på programmet. Vi samarbejder med en High School, og eleverne indkvarteres privat.
Vores mål er, at du opnår en sikker beherskelse af engelsk og et højt niveau i endnu et af verdens hovedsprog. Du vil få en dybere forståelse af engelsk og amerikansk samt tysk/fransk litteratur, samfundsforhold og kultur. I samspillet mellem fagene fokuseres på vores fælles europæiske historie og nutid. Undervisningen giver indblik i og forståelse for andre landes kulturer og skikke. Studierejserne vil gå til et sprogligt relevant land hvor du kommer til at arbejde med emner som kulturforskelle og globalisering.


