Tilbage til forsiden
 

Velkommen til JohannesGymnasiet


JohannesGymnasiet er et lille, privat gymnasium på Frederiksberg. Vi har øje for den enkelte elevs særlige evner og behov, og vi lægger vægt på, at alle får maksimalt udbytte af gymnasieårene, samtidig med at de trives socialt. Vi tilbyder syv studieretninger, som alle bliver oprettet.

Når vi spørger eleverne på JohannesGymnasiet, så siger de fleste, at det er en kæmpe fordel at gå på et lille, hyggeligt gymnasium. Her har alle det nemlig godt med hinanden på tværs af klasserne. Og i fritiden mødes man til idræt, fester, lektiecafé og caféaftner. Se mere på vores Facebook side.
Det koster 1.450,- kroner om måneden (inkl. bøger) at gå på JohannesGymnasiet. Hertil kommer udgifter til studierejser alle tre år – i alt ca. 12.000 kr.
Fokus på trivsel
Som elev på JohannesGymnasiet vil du opleve, at vi har øje for dine særlige evner og behov. Og vi er meget opmærksomme på, at trivsel i klassen er en forudsætning for, at du lærer noget hver dag. Derfor bestræber vi os på at skabe rammerne for et godt sammenhold. Lærerne er superengagerede i deres fag og lytter til elevernes ønsker til undervisningen.
Interaktive tavler og egen computer
IT er naturligt integreret i undervisningen: Vi har interaktive tavler i alle klasselokaler og alle elever bruger deres egen computer i timerne. Der er trådløs netadgang på hele skolen.
Syv studieretninger og studierejse hvert år
At vælge gymnasium handler også om at vælge en studieretning, som virkelig interesserer dig. På JohannesGymnasiet tilbyder vi syv forskellige retninger. Studierejser er en vigtig, integreret del af undervisningen, og alle vores klasser rejser normalt hvert år i Europa, USA eller Indien. Læs mere her og se elevernes egne videofilm om nogle af studieretningerne på JG web-tv.
Kom godt i gang med 1.g …
Det er vigtigt, at du falder godt til på JohannesGymnasiet. Derfor følger du et intro-forløb, som sikrer, at alle integreres – ikke bare i de enkelte klasser, men også på hele årgangen. Du får tildelt en såkaldt ”tutor” – en elev fra 2. eller 3. g, som bliver din kontaktperson, og hver elev får en ”makker” i klassen, så ingen føler sig alene eller overset.
Vores to studievejledere har trivselssamtaler med alle nye elever. Sammen finder I ud af, hvad der motiverer og driver dig mest: Er det fx primært samværet med kammeraterne – eller er det snarere den faglige fordybelse? Du får også nogle værktøjer, som hjælper dig med at finde og fastholde fokus – og træffe de rigtige valg i hverdagen.
Se videoklip om intro-forløbet her
Test dig selv, og se om JohannesGymnasiet er noget for dig her 
Vil du komme på besøgsdag, se skema her

Tjek elevbloggen Bagom JohannesGymnasiet
Læs spørgsmål og svar og JohannesGymnasiet her og her


 

JohannesGymnasiet - Troels-Lunds Vej 15 - 2000 Frederiksberg - Tlf. 38 74 20 66 - Fax: 38 74 51 91 - Email: mail@johannesgymnasiet.dk

CMS med søgemaskineoptimering og ehandel