


Den internationale linje
Den internationale linje er for dig som er interesseret i politik, økonimi og internationale forhold. Måske drømmer du om en karriere i udlandet. Du vil gerne udfordres på dine holdninger og er ikke bange for andre kulturer.
Hvad lærer jeg på Den internationale linje?
Du lærer om dansk politik og økonomi, og du får sat det i et internationalt perspektiv. Fagene supplerer hinanden, og samlet set bliver du kvalificeret til at undersøge og forstå de samfundsmæssige kræfter, der har betydning for dig og andre danskeres liv.
Vi regner med at kunne tilbyde en studierejse til Indien, hvor du vil opleve et lands samfund og kultur, som er meget forskellig fra den danske.
Hvad kan jeg bruge min eksamen til?
Du opnår adgang til langt de fleste videregående uddannelser på universiteter og CBS, hvor især områder som kommunikation/journalistik, statskundskab og økonomi er oplagte studiemuligheder.
I 3.g kan du enten vælge et nyt valgfag på C-niveau eller hæve et fag til B- eller A-niveau.
Hvad skal jeg skrive i ansøgningsskemaet?
På ansøgningsskemaet: Samfundsfag A, Engelsk A, Matematik B
Hvad skal jeg vælge på Optagelse.dk?
Samfundsfag, Engelsk, Matematik


Matematik, Biologi, 2. fremmedsprog


