tilbud til dig:
|
— |
Bærbare pc’ere bliver en naturlig del af din hverdag. |
|
— |
Du kommer på udvekslingsrejse til New York, Baltimore eller et andet sted på den amerikanske østkyst. |
|
— |
Vær med til at præge din hverdag, hvis du vil, for der er kort vej fra tanke til realitet. |
|
— |
Du kommer på skitur i 1.g. |
|
— |
Du kommer ikke til at kede dig, for vi har en masse frivillige aktiviteter efter skoletid. |
|
— |
Du behøver ikke smøre din egen madpakke, vi har en god kantine. |
|
—
|
Og så er der selvfølgelig fester, caféaftener, lektiecafé… og meget mere. |
Fagligt samarbejde mellem grundskole og
gymnasium
Vi drager megen nytte af det faglige samarbejde mellem grundskole- oggymnasielærere på Johannesskolen/JohannesGymnasiet.
Et eksempel er faget matematik, hvor eleverne ofte oplever en stor forskel
på fagets indhold ved overgangen fra grundskole til gymnasium. Derfor har
lærere fra begge skoleafdelinger deltaget i et udviklingsarbejde for at finde
ud af, hvad man kan gøre for at lette denne overgang for de nye
gymnasieelever.
Det faglige samarbejde har bevirket, at vi først og fremmest har fået en
forståelse for de faglige krav og det indhold, der ligger i læseplanerne for de
respektive skoleafdelinger samt for de forskelle, der er i undervisnings- og
eksamenspraksis.
I den daglige undervisning betyder samarbejdet, at man i grundskolen i
højere grad er opmærksom på at træne de discipliner, eleverne får brug for
i gymnasiet.
For gymnasiets vedkommende betyder det, at begynderundervisningen i
højere grad tager udgangspunkt i det, eleverne har lært i grundskolen og at
man har undervisningsforløb, der i højere grad ligner dem, eleverne kender
fra grundskolen.
Det faglige samarbejde kommer også til udtryk i ”Valgfag+”, som er
undervisning på gymnasieniveau for 9. klasse.
Undervisningen tilbydes i 4 fag: Dansk, engelsk, matematik og fysik.


