EksamenerEn studentereksamen består af fag på A-, B- eller C-niveau.
Alle elever skal i deres uddannelsesforløb have mindst 4 fag på A-niveau, normalt 3 fag på B-niveau og normalt 7 fag på C-niveau. En studentereksamen skal omfatte 8 prøver og et studieretnings-projekt. Skriftlig eksamen:
Såfremt en elev ikke har engelsk på A-niveau, skal eleven - Udeblivelse / komme for sent. Hvis du udebliver fra prøven eller hvis du kommer for sent, har du ikke krav på at aflægge prøven. Ved skriftlige prøver kan skolen i særlige tilfælde tillade, at du deltager, hvis forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed. Prøvetiden forlænges dog ikke.
- Hvornår er prøven begyndt? En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt eller når du har set spørgsmålet, opgavetitlen eller det materiale, du skal arbejde med i forberedelsestiden.
I forberedelsestiden er indeholdt tid til udlevering af opgave og materiale, og i eksaminationstiden til en mundtlig prøve er indeholdt tid til votering og karakterfastsættelse. Af hensyn til en skriftlig prøves rettidige begyndelse er mødetid altid senest 10 minutter før prøvens start, det vil sige kl. 8.50. - Hjælpemidler. Ved en prøve må du anvende elektroniske hjælpemidler dog undtaget de delprøver, hvor det specifikt angives, at de skal aflægges uden brug af hjælpemidler. Du må naturligvis ikke på nogen måde gå på nettet under prøven.
- Særlige prøvevilkår. Skolen kan beslutte at tilbyde særlige prøvevilkår til eksaminander med nogle specifikke vanskeligheder (f.eks. fysisk funktionsnedsættelse) for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
- Underskrift. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp.
- Snyd. Hvis du under en prøve skaffer dig eller giver hjælp til andre eksaminander til besvarelse af en opgave, eller hvis du benytter ikke-tilladte hjælpemidler, vil du blive bortvist fra den pågældende prøve. Dette gælder også, hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at du har udgivet andres arbejde for dit eget eller hvis du har anvendt eget arbejde, som du tidligere har fået bedømt, uden henvisning hertil. Du vil blive bortvist fra den pågældende prøve, hvis formodning om snyd bliver bekræftet eller hvis det ville kunne få betydning for bedømmelsen af din opgave.
Hvis du bortvises fra en prøve, betyder det at eventuelle karakterer bortfalder, og at du herefter skal aflægge prøve på ny i den efterfølgende eksamenstermin. - Klage. Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, forløbet og bedømmelsen af en prøve. Din klage skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til skolen senest 2 uger efter, at du har modtaget din karakter. Skolen afgør, om klagesagen skal fremmes eller afvises som grundløs. Hvis klagen skal fremmes, vil skolen bede eksaminator og censor komme med en faglig udtalelse inden for en frist på normalt 2 uger.
Du kan også klage over øvrige forhold i forbindelse med prøveaflæggelse, hvor skolen har truffet en afgørelse. En sådan klage skal indgives skriftligt til rektor, som vil videresende den til Undervisningsministeriet sammen med sin egen udtalelse. Yderligere information om klagemuligheder og klageprocedure kan du få ved henvendelse til skolens kontor. Hvis du er interesseret i den fulde ordlyd af hvad ovenstående og andre eksamensforhold angår, henviser vi dig til eksamensbekendtgørelsen – bekendtgørelse nr. 738 fra 9. juli 2009.
|


