Cykelparkering frem til 2012
Vores nabohus - plejehjemmet - er under totalombygning og det betyder, at der i byggeperioden fra den 4. april 2011 - sommeren 2012 er ændrede parkeringsregler for de mange af jer, der kommer til skolen på cykel:
Som I nu ved, er det ikke mere tilladt at parkere biler inde på parkeringspladsen mellem kl. 7 og 17.
Det betyder, at der nu er mere plads at stille cyklerne på - nemlig i de markerede båse, hvor bilerne plejer at må parkere.
Cykler må dog IKKE parkeres, så de rager ud over den dobbelte række af brosten, som markerer parkeringsbåsenes afslutning. Arealet mellem brostenene og trævæggen skal være helt frit til passage sådan, at vi kan få afhentet og tømt vores affaldscontainere.
Cyklerne skal desuden anbringes på støtteben og parkeres på skrå.
Cykler må IKKE anbringes op ad muren i parkeringsbåsene. Cykler kan naturligvis også fortsat parkeres i cykelkælderen, hvor der stadig er god plads.
|