Lørdag:
Så var det endelig af sted til Alanya!
Det var om at komme tidligt op, for vi skulle allerede være i lufthavnen klokken 04:50. For nogles vedkommende var det måske lige lidt for tidligt, da enkelte kom direkte fra forskellige fester og måske kun havde fået en halv time på øjet.
Så var det ellers af sted med flyet, med højt humør, trods mange sovende bagerst i flyet.
Vi landede i Antalya og skulle derfra videre med busser i 3 timer, for at komme til Alanya. Efter de første 45 minutter stoppede vi, for at få noget at spise. Vejret var luksus, selvom det var lidt overskyet, men alt på dette tidspunkt var bedre end det hjemme i DK.
Da vi ankom til vores hotel, smed vi bagagen og gik ned til stranden. Resten af dagen gik med beach volley og ren afslapning efter den lange tur. Vejret var stadig til at nyde godt af, så folk fik også slikket den første omgang sol.
Vi spiste alle sammen på beach club’en Palm Beach, som vi holdte til ved og bagefter tog folk tilbage til hotellet for at slappe af og hygge.
Søndag:
Dagen blev indledt med lækker morgenmad på hotellet og efter dette tog vi ned til stranden. Beach Volley-holdet for at spille beach volley og Adventure-holdet for at dyrke yoga og meditere.
Vi havde det superfedt på stranden. Vi (beach volley holdet) fik spillet en masse volley, imens adventure holdets opgave var at falde i søvn på stranden ;)
Senere tog vi videre til en gammel fæstning og borg - med party bussen. Et hurtigt, men spændende besøg – måske mest husket for party bussen.
Efter besøget vandrede vi ned ad bjerget, som borgen lå på. Resten af dagen var til fri disposition. Nogle tog ind til byen for at shoppe, nogle fik noget at spise og andre noget helt tredje. Aftenen blev brugt på afslapning og hygge.
Mandag:
De fleste blev vækket af et voldsomt uvejr, som forsatte ud på formiddagen. Derfor kunne dagens program for beach volley holdet ikke gennemføres. I stedet dansede vi alle tyrkisk dans, som var adventure holdets aktivitet. Super sjovt og underholdende, specielt med den store finale, hvor nogle blev hevet op på scenen for at give den gas. Efter dansen var det tid til en lækker buffet og når vi havde spist, tog vi ud for at besøge en moské. I moskéen hørte vi om Islam og så, hvordan sådan en moské egentlig ser ud.
Tirsdag:
Igen i dag var vejret ikke noget at råbe hurra for. Dog kun overskyet, så vi tog til stranden for at spille volley, imens adventure holdet skulle dyrke motionsboksning. Om aftenen var der landskamp og buffet på beach club’en og det går man da ikke glip af. Nogle tog hjem inden kampen var startet pga. endnu et uvejr, der gjorde, at der manglede signal til kampen. Men det hele blev fixet og med en dansk sejr, tog vi tilfredse hjem til hotellet. Resten af aftenen rendte folk rundt og hyggede sig og slappede af, med vandpibe og det hele.
Onsdag:
Den 5. dag skulle ind til byen og besøge high schools. Det var en superfed tur, som også var fed, fordi man fik set, hvordan en tyrkisk skole ser ud. Vi fik snakket en masse med eleverne og vi havde det bare sjovt på skolerne. Resten af dagen var til fri disposition. Mange tog ud og spiste noget god mad og slappede ellers af på hotellet.
Torsdag:
I dag var det tid til beach volley turneringen for volley holdet, imens adventure holdet var ude og prøve kræfter med river rafting. Det blev til en lang dag for begge hold og vi var først tilbage på hotellet klokken 18. Så skulle der lidt speed på, for klokken 20 kom der party busser, som skulle køre os til Crazy Horse, hvor vi skulle feste igennem. Vi havde en super fed aften, hvor der var vildt gang i den.
Fredag:
Næste dag kunne vi heldigvis sove længe. Vi skulle først være på stranden klokken 12:30 og der lå vi ellers bare og kogte. Der blev spillet lidt volley, dog ikke den mest seriøse omgang. Adventure holdet var i mellemtiden ude og snorkle og kigge på fisk. Denne dag blev også til en afskeds dag for fredagsholdet, som skulle hjem igen.
Lørdag:
Så blev det til den sidste dag i Alanya. Vi checkede ud fra hotellet klokken 12 og så kunne vi ellers bruge resten af dagen til det, vi havde lyst til. Nogle tog ind til byen og shoppede det sidste hjem, andre tog til stranden og fik slikket det sidste sol og så var der andre, der så fodbold på tv’et på beach club’en. Klokken 17:30 var det tid til at hoppe ind i busserne og tage turen hjem til Danmark igen.
En helt igennem virkelig fed tur, som med sikkerhed har givet nogle utroligt fede oplevelser og minder. Alt fra at slappe af på stranden, spille beach volley, være på tur til at sidde og ryge vandpiber i uanede mængder. Tak til arrangørerne og lærerne, som har været med til at gøre turen superfed! Og ikke mindst tak til alle de fede elever/venner/mennesker, som var med og gjorde turen til Alanya så fed, som den var!
Se billeder taget af Line, 1.z.
Af Sebastian Andersen, 1.y, JG 2011


